lørdag den 16. januar 2021

Biotop opgave A Jette Dyr


På tur rundt i Biotopen den 15.1.21 indfangede jeg disse fem fugle. 

Rødhalsen der lystig kvidrede og hoppede rundt i det nøgne træ.

Ringduen indfangede jeg lige i det den lettede. Jeg er ellers ikke så gode venner med ringduerne idet jeg har dem mistænkt for at spise de næsten modne pærer på pæretræet i min kolonihave i sommers.

Ænderne svømmede rolig rundt i sideløbet fra åen. Da jeg googlede for at blive lidt klogere på ænder, finder jeg ud af af der findes flere forskellige arter, blandt andet Pibeand, Skeand, Gravand, Krikand og endelig Gråanden, der i danmark er den mest almindelige and. Det er let at kende hanner og hunner fra hinanden, hunden er grå hvorimod hannen har farver. Jeg blev betaget af det flotte farvespil på hannens hoved fra grøn over i blå, og den tydelige og skarpe overgang til hvid ned af halsen.

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=01860¨

Eftersom gråspurven er et af de mest talrige ynglefugle i danmark, mødte jeg også denne på min tur. Hannen der har en sort hageplet, der om sommeren breder sig ned over brystet. Denne plet er et statussymbol, idet hanner med en lille plet viger for hanner med en stor plet.

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=15910

I mergelgraven rundt om slotsbanken svømmede der to flotte hvide svaner. Svanerne svømmede stolt rundt, og ind imellem vendt de bunden i vejret og dykkende under vandet, søgende efter føde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Biotop i forandringer