Dyrehold opgave B

En snegl på vej´n, er tegn på regn i Spanien,  

eller er det en sær snegl? 

eller hvad er det for en størrelse?

Sneglen er et hvirvelløst dyr også kaldet et bløddyr. Sneglen udskiller med forreste del af kroppen slim. Sneglen glider på slimen, når den i rolige bevægelser ved hjælp af væske-forskydninger i kroppen, kommer i fremdrift. (Sunesen 2013, s. 136). 

Sneglens øjne er placeret yderest på de to lange følehorn forrest, sneglen kan lugte og smage med de to korte følehorn. Under de to sæt følehorn sidder sneglens mund og tunge, tungen er ru, og kan sammenlignes med en fil. Tungen benyttes til at spise maden med, ved at raspe i overfladen af maden. Bag hovedet sidder åndehulet, udover at trække luften gennem dette hul, benyttes åndehulet også til at udskille afføringen gennem.  Kønsorganet sidder placeret mellem hovedet og åndehulet (Skoven i skolen).

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/snegle-0

For at bevare fugtigheden i kroppen, trives den bedst i et fugtigt miljø. I tørt miljø vil sneglen grave sig ned og gå i dvale, den vi lukke indgangen til skjoldet med en hinde. Når sneglen bevæger sig hen over skovbunden bruger den tungen til at raspe i blandt andet bark, blade, alger, svampe og blade. Sneglen har for vedligeholdelse af skjoldet brug for et kalk tilskud, og det får de når de spiser sepia-skal.

Til trods for at sneglen både er en han og en hun, skal den have en partner for at kunne blive befrugtet. Sneglene hænger sammen sål mod sål i flere timer, en kalk pil skydes ind i partnerens krop. Efter et par uger, graver de hver især i løbet af et par dage 20-60 æg ned i huler i jorden, æggene kommer ud af en spalte på siden af hovedet. Når ungerne er udklækket, graver de sig selv op (Sunesen 2013, s. 138).

Tegning af akvariet:

Jeg har etableret bolig til mine tre snegle i et 85 liter akvarium. I bunden er der 10 cm. kokosmuld, der er fugtet så meget at jeg kan presse dråber ud af en håndfuld. Udover at mulden giver sneglene mulighed for at kunne grave sig ned, fungere det også som faldunderlag. 

I den ene ende har jeg sat et hvidt rundt låg, hvorpå jeg vil lægge maden og ved siden ligger Sepia-skallen. 

I den anden ende har jeg placeret et stykke gren, med flere små grene på.

Akvariet er 50 cm fra gulvet, en højde der gør at børnene kan kigge ind til sneglene.

Sneglens livscyklus, En ufuldstændig forvandling:

Et par uger efter at sneglene har parret sig, graver de huler i jorden hvori æggene lægges. Kort tid derefter klækkes æggene og der kommer små snegle ud.De graver sig selv op og udvikler sig til store snegle (skoven i skolen).

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/snegle-0

Sunesen, J. (2013) De små dyrs verden. Gyldendal

Biotop i forandring uge for uge

 

Dyrehold opgave A

 Dyrhold OPGAVE A

1. Valg af målgruppe og begrundelse for hvilke behov dyreholdet kan tilgodese.

Som dagplejer har jeg i min pædagogiske praksis 5 børn i alderen 10 mdr. til 3 år, og disse vil være målgruppen dyreholdsopgaven. Der udover vil jeg inddrage mine børnebørn, på 3,5 og 2 år. 

Men Åh.... hvilket dyr skal jeg vælge at holde?  Overvejelserne var mange.  

• Det skulle være dyr jeg ikke var alt for afhængig af.
• Det skulle være et dyr jeg kunne håndtere.
• Det skulle være et dyr jeg kunne passe i samarbejde med mine dagplejebørn og børnebørn.

Med dyrehold i dagplejen vil jeg gerne give børnene mulighed for at deltage i daglig pleje, omsorg og fodring af dyrene.  Et dyrehold giver børnene og jeg et fælles tredje, som vi sammen dagligt kan tale om. Jeg er nysgerrig på om snegle-samtalerne  kan styrke den sproglige udvikling hos børnene. Jeg vil udtænke navne til sneglene, der indeholder bogstaver nogle af børnene har svært ved at udtale.  Børnene skal lære hvordan dyr skal behandles, de skal være med til at drage omsorg for dyret ved at deltage i fodringen.

Valget faldt på snegle, på grund af årstiden kan jeg ikke komme i besiddelse af vinbjergsnegle,  og derfor faldt valget på Fulica Jaidazi.  Sneglene får et skjold der kan blive op til ca. 15 cm. 

Jeg har erfaringer med at børn drages af de snegle vi møder i naturen. Med sneglenes langsomme bevægelser undgår jeg at børnene bliver forskrækkede ved pludselige bevægelser, og derfor vurdere jeg at snegle er velegnede til mindre børn. Jeg vil altid være tilstede når vi tager sneglene ude af akvariet, da jeg ikke kan være sikker på, om børnene kan håndtere sneglene, med den forsigtighed de kræver. Dyr giver anledning til spørgsmål fra børnene og derved samtaler, børn og børn imellem, og spørgsmål fra børn til voksen. Jeg skal tilegne mig viden om snegle, så jeg kan understøtte den naturlige nysgerrighed der naturligt vil komme fra børnene, og give dem et kvalificeret svar på deres spørgsmål.

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?

Jeg vil give børnene naturfaglige kompetencer om snegle. Vi vil observere hvordan de ser ud, og jeg vil italesætte de forskellige dele af sneglen. Vi vil undersøge hvad de spiser, er der noget de bedre kan lide end andet?  I gennem de forskellige aktiviteter vi skal have med sneglene, vil jeg italesætte de rigtige fagudtryk (Ejbye-Ernst, N og Stokholm,2015 s 183)

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?

Jeg har fundet et 85 liter stor akvarium, i bunden er der placeret 12 liter kokosmuld som kontinuerligt skal holdes fugtigt. Jeg har i den ene ende placeret en skål beregnet til at lægge maden i. Jeg har fundet en gren og lagt ned til sneglene. Sneglene har behov for tilskud i form af calium, derfor har jeg indkøbt et sepiaskal som jeg har lagt ned i bunden, sepiaskallen er med til at opretholde skjoldet stærk og modstandsdygtig.

Akvariet er placeret i køkkenalrummet, hvor der også er legerum, her har vi mulighed for hele tiden at følge med i sneglenes færden. Jeg vil inddrage børnene i den daglige pasning, de kan være med til at spraye vand rundt i akvariet, og de kan være med til at bestemme hvad vi skal give dem at spise. Børnene skal på skift have en madkasse med hjem, som de dagen efter skal medbringe fyldt med mad til sneglene. På den måde vil jeg forsøge at give dem ejerskab og ansvar for dyreholdet.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

Jeg vil benytte mig af naturvidenskabelige videns former når sneglene skal observeres, Jeg vil italesætte hvordan sneglen ser ud, vi vil finde billeder på ipaden af andre snegle som vi kan sammenligne. Jeg vil printe illustrationer ud der viser sneglens anatomi, og sammen med børnene vil vi finde ud af hvor mund, øjne, bagdel sidder. Og hvad bruger sneglen huset/skjoldet til?

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

I følge Lasse Thomas Edlev kommer naturoplevelser til udtryk i tre faser,

Oplevelses fase, Undersøgelsesfase, refleksionsfase (Edlev, 2019).

Jeg vil være opmærksom på hvordan faserne kommer til udtryk, og hvordan kan jeg se at børn gennemlever disse faser, når barnet endnu ikke har et verbalsprog. Jeg vil have opmærksomhed på om et motorisk aktiv barn, der let lader sig påvirke af impulser fra omverden, kan fordybe sig i sneglene. Vil sneglenes langsomme færden påvirke til ro og fordybelse?

Edlev, Lasse T, (2019) NAtur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard.

Ejbye-Ernst, N og Stokholm, D (2015) Natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag.

Så lykkedes det! Sæbe-boble-krystal

Endelig lykkedes det at puste sæbeboble der blev forvandlet til iskrystal. Efter flere morgner i træk,  med forsøg på at puste sæbebobler i frostvejr, lykkedes det her til morgen. Det jeg her til morgen gjorde anderledes, var at stille sæbebole vandet ud 5-7 minutter før jeg startede med at puste. 

 

Aktivitet 4/4 hedder alle kogler grankogler?

AKTIVITET 4/4

"I følge kompetence målene for pædagoguddannelsen skal jeg som studerende 

    "skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og     med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som                     læringsmiljø" ( Ejbye-Ernst 2015, side 182 )

Jeg skal tilrettelægge, formidle og og lede pædagogiske forløb med et natur videnskabeligt udgangspunkt.

Sammenhæng:

Målgruppen i dagplejegruppen er børn i alderen fra 10 mdr. til 3 år. Alle med en naturlig nysgerrighed på at bruge alle kroppens sanser.  Jeg bruger dagligt uderummet, og på bagrund af min evaluering af aktivitet 3, hvor de mindste børn blev afkølet, valgte jeg at planlægge en aktivitet hvor jeg trak naturen indendørs.

Mål:

Give børnene naturvidenskabelige kompetencer. 

Italesætte at der findes flere forskellige grankogler. 

Styrke børnene i at observere og ikke kun se.

Kommunikere med fagord, Fyrkogle, grankogle, lærkekogle og ellekogle.

Tegn: 

At børnene bemærker at der er flere slags kogler. At de gør opmærksom på at det er en fyrkogle eller grankogle.

Tiltag:

Finde og affotografere grankogle, fyrkogle, lærkekogle og ellekogler. 

Laminere foto af de fire elementer så de er samlet på en "banko" plade. 

Lave to ekstra sæt der kan bruges til vendespil. 

En kasse hvor de fysiske enmer kan lægges i med et klæde over. 

Aktivitet 4. Kogler.

Med bankopladen og de fire fysiske kogler liggende på bordet foran os, italesatte jeg det de biologiske korrekte navne på koglerne, ( Ejbye-Ernst 2015, side 188), Børnene fik lov at røre og undersøge ved de forskellige kogler, jeg spurgte hvordan de forskelige kogler var at rører ved, derved styrker jeg børnenes evner til at se forskelle og ligheder (Ejbye-Ernst 2015, side 184.) Jeg opfordrede børnene til at gentage navnene på de forskellige  kogler.

I fællesskab lagde vi de fire kogler ned i kurven og lagde et klæde over.

Børnene skulle nu efter tur stikke en hånd ind under klædet og gribe fat i en af koglerne som de derefter lagde frem på bordet. I det omgang barnet selv kunne sige hvad koglen hed, blev det igen italesat. Barnet skulle derefter placere koglen på bankoplades billede af samme kogle.

Som variation fremstillede jeg også et vende spil med de fire forskelige kogletyper.

I forbindelse med en konflikt, var der brug for et stemningsskifte. Jeg fandt flere kogler af de fire forskelige varianter frem, og lagde dem samlet på et bord i børnehøjde.

Jeg italesætte igen navnene på de forskellige kogler, hvorefter jeg lagde dem i hver deres sorteringskasse. Jeg hjalp det et årige barn med at lægge den fyr kogle hun havde hænderne ned i kassen med fyr kogler, hurtig fulgte de større børn trop og  startede sorterings leg, fordelte koglerne på bordet i de respektive kasser. 

EVALUERING:

En aktivitet der fangede interessen blandt de to børn der var med, da der kun var fire forskelige elementer, kunne børnene koncentrere sig om at blive færdig med at finde alle fire kogler i kurven og få dem "parret" ned på bankopladen. Vende spillet havde 8 brikker dette antal var overskuelig. Med fordel kunne spillet placeres på gulvet, da børnene muligvis lettere ville kunne nå de forskelige brikker.

I det tilfælde at aktiviteten skal bruges til ældre børn kunne aktiviteten /spillet udvikles med billeder af de forskellige træer der så skulle "parres" til de rigtige kogler. 

En udvikling af aktiviteten skete da jeg arrangerede sorteringslegen i haven. Jeg lod koglerne ligge blandt sandkassetingene og er spændt på om børnene selv kommer på andre aktiviteter med koglerne. Jeg vil afvente og se hvad det gør med koglerne. En anden aktivitet jeg vil sætte igang er at lave et "menneskeskelet" af koglerne.

Ejbye-Ernst, Niels & Stokholm Dorthe(2015) Natur og udeliv, Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzel

 

Aktivitet 1/4, Nu med naturvidenskablige Lærings og vidensformer

Hvilke naturfaglige kompetencer Sætter jeg i spil i pædagogisk praksis når jeg sammen med dagplejebørn på 1-3 år undersøger hvad en bunke våde blade gemmer?

Vi startede med at samle bladene op i en spand, jeg fik børnene til at hjælpe med at samle blade, jeg viste hvor der var blade, og hurtig var børnene i gang med at hjælpe med indsamlingen. Jeg oplevede at børnene begynder at hive græs op som de også vil have med ned i spanden. Jeg fortalte børnene at det var blade og ikke græs vi skulle have med hjem. Jeg viste dem et blad og italesatte at bladet var rundt, sammenlignede det med græsset de havde samlet der jo var lang. Jeg benyttede dialogisk viden da jeg italesatte samtidig med at jeg viser hvor vi kunne finde bladene. (natur og udeliv side 60)

Med børnene placeret rundt om bordet bredte jeg de våde blade ud på bordet så børnene fik mulighed for at kigge lidt nærmere på bladene. Jeg udpegede bøgeblade, egeblade og blad fra sejlerrøn samtidig med at jeg benævnede bladene med rette navn og italesatte de forskellige former og udseende de forskellige bladene havde, og gik fra at se på bladene til at observere bladene. (Natur og udeliv sige 183), og jeg benyttede min katalog viden,  da jeg italesatte bøgeblad, egeblad, Bænkebidder (natur og udeliv s 60)

Jeg havde lagt en lup på bordet, et af børnene var hurtig meget i interesseret i at undersøge bladene gennem luppen. Jeg styrkede børnenes naturvidenskabelige kompetencer, ved at give børnene mulighed for at benytte udstyr/redskaber i Deres observationer og undersøgelse af de enkelte elementer. 

Det mindste barn opnåede naturvidenskabelige kompetencer, hun undersøgte bladene da hun rørte ved bladene,  sansede dem og fornemmede at de var kolde våde og derigennem opnåede hun kropslig viden (Natur og udeliv s 60)

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). 

Natur og udeliv: kapitel 3 (Vidensformer og hukommelse), og 

kapitel 6 (Et didaktisk perspektiv på kompetensområdet natur og udeliv)

Biotop opgaven B aktivitet 3/4, Fodspor i sneen.

 

Sammenhæng:

I forbindelse med mit studie skal jeg lave en aktiviteten der har et naturfagligt indhold. Jeg har valgt at inddrage de fem børn der pt er i min dagplejegruppe. Børnene er i alderen 1 til 2,11 år, og der er et halvt års mellemrum mellem børnene, og de er derfor på forskellige udviklingstrin.

Jeg vil sammen med børnene gå på opdagelse efter dyrespor. Jeg vil italesætte de spor vi ser på vores færden rundt i BIOTOPEN

 

Mål:

Målet med turen er at give børnene bevidsthed omkring de spor dyrene efterlader sig i naturen. I forbindelse med formiddagsfrugt, italesætter jeg at vi skal se om vi kan finde spor efter dyr på vores gåtur. Børnene er bekendt med at gå tur i BIOTOPEN, de to store ved hvor vi skal hen når jeg siger at vi skal en tur på i kolonihaven. Jeg vil løbende tage billeder af det vi ser, og af børnene i situationer hvor der kigger efter spor, for senere at vise det til børnene, og bruge billederne som dokumentation på bloggen.

 

Tiltag:

Alle fem skal iklædes varmt tøj, de to mindste sidder i klapvognen.

Jeg skal huske at have kamera med, så jeg hurtig kan opfange situationerne der opstår.

Husk egne overtræksbukser, der giver mig mulighed for at komme helt ned i øjenhøjde med børnene, uden at få våde bukser.

 

Tegn:

Jeg italesætter de elementer vi ser undervejs og efter denne aktivitet vil jeg gerne opleve at børnene efterfølgende bliver opmærksom på dyrespor.

 

Evaluering:

Mens vi sad og spiste formiddagsfrugt, begyndte at sne udenfor, jeg tænkte, det kom som sendt fra himlen. Inden vi alle er kommet i tøjet, lå der et tyndt fint lag frost sne udenfor.  I BIOTOPEN var de forskellige gangstier endnu helt uden fodspor. Jeg standsede de to store drenge, italesatte den fine hvide sne der lå uberørt på stien, vi gik lidt frem og jeg bad dem vende sig, så de kunne se deres egne spor. Vi prøvede at lave aftryk med hænderne. Vi mødte en hundelufter, og jeg italesætte og viste børnene hvordan hunden havde lavet fodspor. Jeg så et par store råger der gik omkring på stien lidt længere fremme, jeg viste børnene de aftryk fuglene havde sat, og vi fulgte sporene et stykke hen af vejen, da sporerne stoppede spurgte jeg, hvad de troede der var sket?, Jeg fik i sidste øjeblik omformuleret mit spørgsmål fra  ”jeg tror fuglen er fløjet, for her stopper sporet”, til  ” hvorfor mon sporerne stopper her?, hvor tror I fuglen er blevet af?”  Med mit åbne spørgsmål gav jeg børnene mulighed for selv at udtrykke hvad de troede der var sket. Havde jeg kun haft de mindste børn havde jeg ikke på samme måde tænkt, at mit spørgsmål kunne åbne op for dialog, da havde jeg udelukkende italesat elementerne på deres niveau(Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015 side 187).

Turen tog 1,5 time, og efterfølgende har jeg været inde at se hvor meget det blæste den dag, 9 m/s og temperaturen var på 0 grader giver det en Windchill på -13 grader(Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015,) side 171)

Så det var fuldt ud berettiget at de to yngste i klapvognen var noget utilfreds, da de på et tidspunkt fik vinden lige ind i ansigtet. I situationen vendte jeg klapvognen om og trak afsted med den, hvilket hjalp lidt på humøret, det blev dog ikke blev helt godt før vi igen var hjemme i læ for blæsten.

Den efterfølgende dag, gik vi en kort tur til en nærliggende legeplads, viser et af de store børn mig de fuglespor der er afsat i sneen på bordet.

 

 

Stokholm, D., & Ejbye-Ernst, N. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (D. T. Gravesen, Red.; 1. udgave). Systime profession.

 

 

 

 

 

Dyr

Så tæt kom vi på en rødkælk, da vi var på vej mod Biotopen. Den var ivrigt igang med at finde de små brødkrummer der lå på broen.  Vi stod helt stille og iagttog den.

Årtidens gang