Fastholdelse af intressen for sneglene!

Med de mindste børn i dagtilbud, skal jeg hele tiden have min opmærksomhed rettet på, at de aktiviteter jeg skaber med sneglene, ikke må strække sig over lang tid. I mine overvejelser omkring hvordan jeg fik formidlet udviklingen hos sneglene, var tanken at de skulle indgå i hverdagens rutiner. 

Dagligt efter formiddags frugt, har vi i fællesskab sat sneglene op på bordet.  Her har vi iagttaget hvordan de rasper det grønne lag af agurkerne og spiser det. Vi har set hvordan de udskiller maden igen, når der kom lort ud af hullet ved siden af hovedet, ( ja, jeg skriver og kalder det lort, når jeg er sammen med børnene, for hvad er afføring når man er under 3 år).  Jeg har italesat min katalog viden omkring sneglene, i takt med at vi har oplevet eller set de forskelige elementer (Ejbye-Ernst N, S 60).

Jeg har skabt fortrolighed i det at have et dyr helt tæt på, når sneglene langsomt har bevæget sig hen over bordet og hvor børnene sidder tæt på og iagttager.  Nogle af børnene har taget imod tilbudet, når jeg har villet sætte en snegl på hånden, her har vi undersøgt hvordan den føles at have på hånden, er den kold, varm, galt eller ru. Sammen har vi undersøgt (Ejbye-Ernst N, S 60). hvordan den ser ud underbunden, når den har kravlet på af glasset i akvariet. Når vi har været på tur i naturen og fundet tomme sneglehuse, har vi talt om snegle og at sneglen bor inde i huset. Vi har iagttaget sneglene og fundet ligheder og forskelle fra de snegle vi har i akvariet (klassifisering) (Ejbye-Ernst N, S 60).

Jeg bruger meget sanglege i arbejdet med børnene. Vi har daglig sunget Mariehønen evigglad, hvor jeg eller børnene har haft handskedyr på. En mariehøne og en snegl. Snegle handskedyret, har øjnene siddende på stilke, lige som sneglen i mit dyrehold har. Jeg har flere gange set hvordan børnene lige får lyst til at prikke med en finger til sneglenes øjne, for at se hvordan sneglen trækker følehornene til sig igen. I de tilfælde har jeg brugt handskesneglen, til at illustrer hvor øjnene sidder, så har talt om at det ikke er rart at få en finger ind i øjet.

Børnene har deltaget i at bruse vand med forstøveren ned i akvariet, de har fulgt med i hvor sneglen, var når de kom om morgen, og senere har de set hvordan de ligger gravet ned i mulden. 

I kommende uge, skal de to ældste børn, på skift have en madkasse med hjem. I den skal de dagen efter have mad med, som vi skal give til sneglene. På den måde vil jeg styrke deres ansvar overfor sneglene, og jeg vil forsøge at give dem et ejerskab af snegleholdet.

På et tidspunkt hvor vi arbejder med motorik og taktik sansen, fandt jeg trædepuslespillet frem. Et af børnene finder en af brikkerne frem og viser mig den. Det er en brik hvor der er små snegle på, barnet har ikke så meget sprog endnu, men kunne med kropssprog gøre mig opmærksom på at det var modeller af små snegle som dem vi har i akvariet. Dette eksempel illustrere at barnet overfører de naturfaglige kompentencer fra de observationerne, klassificeringen han har været med til, til de materialer der er omkring ham i blandt andet sansepudsespillet. 

En dag hvor samme barn står og kigger på akvariet, udpeger jeg de to små æg der lå i muldet. Jeg italesatte for ham, at det var æg sneglene havde lagt, og måske kommer der små snegle unger ud af dem. Senere samme dag, finder barnet et lege-æg blandt legemaden, med kropssprog får han formidlet til mig, at det er et æg som de æg der ligger i akvariet.

Referenceliste:

Ejbye-Ernst, N og Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag