Biotop i forandring, status

Ugentlig har jeg taget et billede fra samme position i biotopen, de første uger var der stadig blade på brombærbuskene, og det ses tydelig på de seneste billeder, at bladene nu er faldet af, og buskene står klar med nye skud. 

Jeg klippede nogle syrengrene af, de stod med store grønne skud.  Hjemme satte vi grenene i vand, og sammen med børnene hængte vi lidt påskepynt på. 

På vores ugentlige ture til biotopen har vi fulgt med i vegetationen,  vintergækkene står nu i fuld flor, og blomsterne på rød hestehov er så godt som sprunget ud. Pilen står med bløde gæslinger.

Vi har brugt sanser på de seneste ture i biotopen, hvor jeg har plukket vintergækker, som jeg sammen med børnene har duftet til. 

Vi tog en buket med hjem, hvor blomsterne kom vase. Jeg lavede et forsøg hvor jeg puttede lidt rødt frugtfarve i vandet, stik mod mine forventninger blev vintergækkene ikke lyserøde.

Gæslinger har vi plukket, jeg samlede en håndfuld med hjem, som vi har rørt og nulret og duftet til. Ved en sådan aktivt har giver jeg også de yngste børn mulighed for at sanse og dufte til naturen.

At udvælge et naturområde til Biotop og at jeg fast hver mandag har været der.  Når jeg går tur i biotopen, lægger lægger jeg mere mærke til de forandringer naturen byder på, jeg føler en form for ejer fornemmele for stedet. Hvor jeg før italesatte at vi skulle en tur op i kolonihaven, må jeg tage mig selv i at italesætte at området som min biotop.

Når jeg med de mindste i dagtilbud, går ture i naturen, har jeg ikke altid en fastlagtplan for turen. Jeg griber de situationer dagen byder på, og støtter børnene i forhold til deres individulle udviklingstrin. Jeg laver individuelle tiltag og flytter børnene til nærmeste udviklingszone. Jeg har tidligere i et indlæg beskrevet hvordan en gåtur  berører samtlige af de seks læreplanstemaer i de styrkede pædagogiske læreplanstemaer.

Jeg har på de seneste ture i biotopen sammen med børnene, haft fokus på ikke at lade billede dokumentatioen fylde for meget. Jeg har til tider haft så travlt med, at indsamle dokumentation i form af billeder af de naturfænomener vi er stødt på,  at mit nærvær omkring formidlingen og iagttagelsen af hvordan børnene reagere har været tilsidesat