Pædagogisk aktivitet med Vores sneglehold.
Børn i dagpleje er de yngste børn i dagtilbud. Der er fra barnet starter, til det slutter kontinuerligt brug for sprogstimulering, til det benytter jeg sanglege og ved at børnene er fortrolige med det.
Sammen vil vi synge sangen, Mariehønen evigglad, og jeg vil benytte de handske dukker jeg har, en som mariehøne og en som sneglen. Mens vi synger sangen vil jeg lade de to handskedukker gå hen over et grønt filtstykke der er udklippet som et blad.
Dagligt i forbindelse med formiddagsfrugt/mad synger vi. Børnene er fortrolig med at vi i forbindelse med sang, benytter forskellige hæklede dyr, der svarer til de sange vi synger ( en hæklet edderkop, når vi synger lille Peter edderkop)
Børnene får også selv lov at benytte handskerne med mariehønen og sneglen, mens vi synger.
Når vi har sunget Mariehønene evigglad vil jeg tage sneglene op på bordet, lægge lidt agurk, og lade børnene iagttage når sneglene langsomt bevæger sig og når de spiser. Jeg skaber derved mulighed for at børnene kan iagttage sneglene på tæt hold, og med mulighed for at røre eller hvis de vil, sidde med sneglene på hånden. (Børn og unge 2012)
Jeg skal i forbindelse med aktiviteterne være omkring børnene og sneglene hele tiden, dels for at sikre at børnene behandler sneglen med forsigtighed, og for at støtte op om at børnene bliver fortrolige med snegle.
Modsat en lille kattekilling, er sneglene ikke små nyttede, bløde dyr der appellere til at blive kælet med. Jeg har ikke betænkligheder med at skulle håndtere sneglene, hvilket er befordrende og understøtter børnenes naturlige facination af dyr (Ejbye-Ernst 2015, s 110).
Med det kendskab jeg har til mine DP børn og tålmodighed, er der brug for at skabe en aktivitet, der ikke løber over for lang tid. Nogle børn mister efter 10 minutter interessen for hvad der skal ske, de bliver urolige og ukoncentrerede. Med udgangspunkt i disse erfaringer, vil jeg lave en aktivitet hvor de største børn kan være med i opstarten og senere se det færdige resultat.
De gange vi har haft sneglene ude, at kravle på bordet foran os, har jeg erfaret at det tager lang tid, før de rigtig går igang med at bevæge sig, og da har børnene mistet tålmodigheden. Jeg vil derfor lave en stopmotionfilm, hvor børnene kan være med til at bygge kulissen op i lego, efterfølgende kan de være med til at sætte sneglene ned i kulissen, der hvor de syntes de skal placeres. Scenen kommer i kassen uanset om børnene er der eller ej. Efterfølgende kan børnene så se filmen, og fornemme hvordan sneglene kommer omkring i det opbyggede snegle-lego-House.
Et af mine mål med snegleholdet er, at se om sneglenes rolige bevægelser, kan påvirke børnene til at være rolige når de sidder med sneglene på hænderne.
Jeg vil observere de tegn der kommer fra børnene omkring opdagelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen (Edlev L,T 2015, 61-62). Hvilke faser fremkommer tydeligst, og hvordan ser jeg faserne hos de børn der ikke har et verbalt sprog.
Da vi talte om hvad det legehus vi byggede skulle bruges til, udvidset det ældste barn bekymring, idet han sagde at sneglene jo ikke kunne komme op på taget af huset, da de ingen ben har. Et tegn på at han er i refleksionsfasen( Edlev, L,T s 62).
Det er mig der har ansvaret for at tage vare på snegleholdet, jeg sørger for at de får mad og for daglig vandforstøvning. Det med vandbestøvningen gør jeg ofte når jeg ser et af børnene står og iagttager akvariet.
Studiet til stopmotionfilmen placerede jeg et rum vi ikke benytter. På den måde undgik jeg at skulle holde kig med det når børnene var i samme lokale. Da børnene fik middagslur, kiggede jeg til sneglene, der havde ikke flyttet sig meget. Jeg havde haft overvejelser om lokalet muligvis var for kold. Jeg flyttede det hele ind i opholdsrummet, og sneglene begyndte at rører mere på sig.
På skift skal børnene have en tom madkasse med hjem, dagen efter skal de medbringe den igen, nu med det mad vi skal give til sneglene, på den måde vil jeg inddrage børnene i ansvaret for at de får mad. Vandforstøveren står ved siden af akvariet, og når jeg ser et barn forsøge at bruge forstøveren, hjælper jeg med at løfte låget, så de kan forstøve ind til sneglene.
Litteratur:
Børn og unge 2012 nr 18. Tema : Dyr i Pædagogik. Dyr er en øjenåbner.
Edlev L,T. 2015. Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard
Ejbye-Ernst, T og Stokholm, D (2015). Natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag
Gode overvejelser omkring hvordan man kan arbejde med sneglene sammen med din målgruppe, Sjov stop motion du har fået lavet ;-)
SvarSlet