Plantehold 1. blokindlæg

Frø fra vilde plante 

1. Grankogle
2. Fyrkogle, 
3. Hybenrose, mariebær,
4. Frø fra ellekogle
5. Ahorn

Begrundelse for valg frø fra disse 5 planter:

Da jeg i forbindelse med en aktivitet fra Biotop opgaven, hentede forskellige kogler ind, åbnede koglerne sig, og frøene dryssede ud. Ahorn frøene fandt jeg sammen med børnene på legepladsen, der var små grønne spirer på dem, så jeg opbevarede dem fugtigt til følgende dag hvor jeg såede dem.

Grankogle frø

Ahornfrø med små grønne spirer

Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskuffen / krydderihylden

1. Boghvedekorn
2. Hørfrø
3. Peberfrugt
4. Tomat
5. Honning melon
6. Æblekerner
7. Avokado

Avokado sten sat til spirring.

Kerner fra tomat, sås på papiret.

Billede af tomatpakken, så jeg kan huske hvilken tomat der er jeg har sået.

Vi prøver at putte jord ned i peberfrugten, istedet for at fiske frøene us og lægge dem i jorden

Begrundelse for valg af eksperiment af frø fra disse 6 planter:

Jeg fandt frem hvad jeg havde af frø i køkkenskuffen. Jeg har for flere år siden sået hørfrø, i forbindelse med, at jeg skulle bruge frøstanden til dekorative formål. Kan huske hvor flot blå/lilla plantens blomster fik, og frøstanden blev brugt i juledekoratioer.

Tomat og peberfrugt, er dagligt med blandt de grønne snaks børnene tilbydes sammen med rugbrød, og det bliver nærværende når børnene kan være med til at følge spirringen og om- og udplantningen og forhåbentlig høsten.

Da vi en dag fik honning melon, var der en af børnene der fangede en kerne der hang fast i melonkødet, det var derfor oplagt at finde flere kerner og så dem. Jeg har sået og markeret hvilke kerner jeg snittede lidt i den hårde overfalde før såning og hvilke der blot blev puttet i jorden. Jeg vil nu følge med i om der er forskel på tidspunktet for spirerring.

Avokado er valgt da jeg lige havde lavet en salat og stod med fire store kerner. 

Frø fra Frøposer

1. Karse
2. Purløg
3. Zennia 
4. Solsikker
5. Bønner
6. Pluk Salat
7. Kartofler

Med dagplejebørn og lige op til påske er det oplagt at så karse, 

derudover har vi sået purløg som vi senere vil klippe til en portion æggekage.

Solsikker er også er must, at så med et barn, planten skyder en vældig fart og vokser hurtig barnet over hovedet.

Bønner har jeg sået i jord, og vil senere så i et syltetøjsglas, så børnene kan følge spiringsprocessen.

Zennia er valg da det er min absolutte sommer-favorit-snitblomst, med de mange skønne klare farver. Jeg samlede sidste år før fra de afblomstrede planter, disse frø har jeg sået sidestillet med frøene fra pose, for at se om jeg fremadrettet lige så godt selv kan samle frøene.

Zennia frø samlet sensommer 2020, og opbevaret Mørks og tørt i en kaffefilter.

Pluk salat er sået med tanke om, at det skal spises af sneglene. og derefter så et nyt hold i mulden fra senglene.

Kartofler kar vi sat i et par kartoffelspande, så kan vi følge med i hvornår og hvordan de spirer, gror og sætter kartofler, vi kan løfte den indereste potte op og der er skåret huller så vi kan se ind til kartoflerne, vi vil til sidst høste og spise kartoflerne til frokost.

Der er sået solsikker og sat kartofler

Styr på hvem der har sået!

Karse projekt der er placeret på bordet hvor vi spiser, nederst til højre ses tydelig hvordan karsen rækker efter lyset fra vinduet.

Kompetencemålet:

Jeg skal som pædagogstuderende kunne udvikle pædagogiske forløb med et naturfagligt udgangspunkt med fokus på alle målgruppens naturoplevelser og naturforståelse i uderummet. Jeg skal kunne omsætte naturfaglig teoretisk viden, tilrettet den udvalgte målgruppes forudsætninger. 

Didaktiske overvejelser.

Med inddragelse af mine dagplejebørn, er målgruppen for nogle af mine spirings eksperimenter børn i alderen 1-3 år. Jeg har gjort mig overvejelser om hvilke planter det vil være hensigtmæssigt og søgt inspiration i børn og haveliv.

Karse giver et hurtig resultat, og processen kan følges dag for dag. Mine didaktiske overvejelser omkring karsen er, at vi dagligt vil så en lille ny portion karse, og løbet af en uge vil vi kunne klippe karse som tilbehør til frokosten.

Mine overvejelser med Solsikken er, at børnene oplever hvor hurtig de vokser på kort tid, med en målestok vil vi markere væksten på en dag, to dag og en uge. Hen på sensommeren høster vi solsikken, gemmer nogle frø, og sammenligner med de frø vi har undladt at så, for så at fylde posen op med frø, til kommende sæson, inden vi med de resterende frø vil lave fuglemad, for på den måde at opleve livscyklus for solsikkefrøet (Børn og haveliv s. 7).

Jag satte markeringer ned for at kunne huske hvad og hvor der forskellige ting var sået.

Kommende blok indslag vil omhandle

1. Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Formeringsformer. Angiv litteratur og eventuelle links
2. Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat
3. Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på bloggen og læg fotos eller film af udviklingen i planteholdet der også
4. Der vil komme blokindlæg omkring et spirings forsøg med en bønne, hvor vi ser forvandlingen dag for dag.

Litteratur:

Ejbye-Ernst, N og Stokholm D (2015) Natur og udeliv, Uderummet i pædagogisk praksis. Kap, 5.1 s 81.108. HAns Reitzels Forlag.

https://www.oekologi.dk/download/Boern_og_haveliv.pdf