Er frø kerner eller er kerner frø?
Når vi har spist frugt eller grønsager, sidder vi ofte tilbage med kerner. Kerner der kan vokse og udvikle sig til nye planter. Formering af planter kan ske på to måder.
Ukønnet hvor, planten udvikler rødder på stængler under jorden eller kønnet formering hvor planten sætter frø.
Hvad er en frø?
Et frø består af kimblade, hvori der er oplagret næring som frøet benytter i spiringsprocessen. Energien er ofte kylhydrater, men kan også være fedt og olie. Når den ophobede energi er brugt i forbindelse med spiringsprocessen forsvinder kimbladene.
En botaniker opdeler planterne efter hvor mange kimblade de har. Græsser er enkimkladede planter, og de fleste blomster er tokimbladede Farrell, H.(2016) s. 14.
Kimen er en lille miniplante, bestående af kimrod. Med en kort stængel forbindes kimroden til kimknop hvor de første blade anspores (Farrell,H. (2016) s 15.)
Kimen bliver beskyttet af en frøskal, tykkelsen på frøskallen variere og er afgørende for hvor let frøet har ved at optage vand der er afgørende for, at spirringen kan sættes igang (Farrell,H. (2016) s 15.
Når så spiringen er godt i gang, vokser der en plante frem, og hvad er det så for en størrelse?
En plante består af blomst, stængel og rod. Roden er hæftet i jorden, stænglen transportere næring så planten kan udvikle sig, og for de fleste planters vedkommende udvikles der blomster, der efter blomstring efterlader frø.
Frøplanter deles i to grupper, der er de nøgenfrøede som er nåletræerne, der danner kogler hvori frøene ligger og falder ud når koglen åbner sig, og der er de dækfrøede. I de de dækfrøede planter dannes en kerne af frugtkød rundt om frøene som beskyttelse (Ejebye-Ernst, N og Stokholm, D (2015) s. 84).
Hvordan formere planten sig?
Der findes flere måder hvorpå planter formere sig. Fugle eller andre dyr der spiser frugt eller bær fra planter, deltager i formeringe af frøene. De kerner der ikke fuldt ud bliver fordøjet, udskilles gennem dyrenes efterladensskaber i naturen. Kernerne har rig mulighed for at udvikle sig til nye planter, da de så at sige plantes i deres eget gødning. Andre frø spredes ved hjælp af vinden, som mælkebøttens hvide faldskærmsligende frø, der ved den mindste brise bringer frøet langt omkring (Farrell,H. (2016) s 16.)
Når frø ligger i hvile, mister de 85-90 procent af den fugtigheden, der er med til at sætte gang i spiringsprocessen. Derefter spirer frøet først når forholdene er helt rigtige, det handler om den rette temperatur og fugtighed. Det første der sker når frøet er lagt i jorden, er at det begynder at optage vand. Små huller i frøskallen får vandet til at trænge ind og frøet vil svulme op og åbne sig endnu mere. Herefter øges muligheden for at frøet optager ilt fra jorden, der opstår en kemisk reaktion, hvorved oplagsnæring omdannes til kulhydrater. Disse kulhydrater er næring til kimen, der danner nye celler hvorved kimroden presses ud i jorden og forankre frøet i jorden, efterfølgende forgrener roden sig og øger mulighederne for at optage vand og næring (Farrell, H. (2016) s 18.)
Fotosyntese.
Når vand, sollys og luftens kuldioxid, bliver til energi og næring til planter er der tale om fotosyntese.
Alle grønne planter bruger solens lys til at omdanne luftens kuldioxid til ilt.
Planter har brug for næring for at kunne udvikle sig, solens energi/lyds gør det muligt for planten at sætte kuldioxid og vand sammen, i denne proces dannes der druesukker og ilt, som de byggesten der skal til for at planten udvikler sig( skoven-i-skolen).
.
Litteratur:
Ejbye-Ernse, N og Stokholm, D. (2015) Konkrete videns og færdighedsområder. Hans Reitzels Forlag
Farrell, H. (2016) Så dine frø og kerner (s.12-40) Samvirke
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese
Ingen kommentarer:
Send en kommentar