Dyrehold opgave A

 Dyrhold OPGAVE A

1. Valg af målgruppe og begrundelse for hvilke behov dyreholdet kan tilgodese.

Som dagplejer har jeg i min pædagogiske praksis 5 børn i alderen 10 mdr. til 3 år, og disse vil være målgruppen dyreholdsopgaven. Der udover vil jeg inddrage mine børnebørn, på 3,5 og 2 år. 

Men Åh.... hvilket dyr skal jeg vælge at holde?  Overvejelserne var mange.  

• Det skulle være dyr jeg ikke var alt for afhængig af.
• Det skulle være et dyr jeg kunne håndtere.
• Det skulle være et dyr jeg kunne passe i samarbejde med mine dagplejebørn og børnebørn.

Med dyrehold i dagplejen vil jeg gerne give børnene mulighed for at deltage i daglig pleje, omsorg og fodring af dyrene.  Et dyrehold giver børnene og jeg et fælles tredje, som vi sammen dagligt kan tale om. Jeg er nysgerrig på om snegle-samtalerne  kan styrke den sproglige udvikling hos børnene. Jeg vil udtænke navne til sneglene, der indeholder bogstaver nogle af børnene har svært ved at udtale.  Børnene skal lære hvordan dyr skal behandles, de skal være med til at drage omsorg for dyret ved at deltage i fodringen.

Valget faldt på snegle, på grund af årstiden kan jeg ikke komme i besiddelse af vinbjergsnegle,  og derfor faldt valget på Fulica Jaidazi.  Sneglene får et skjold der kan blive op til ca. 15 cm. 

Jeg har erfaringer med at børn drages af de snegle vi møder i naturen. Med sneglenes langsomme bevægelser undgår jeg at børnene bliver forskrækkede ved pludselige bevægelser, og derfor vurdere jeg at snegle er velegnede til mindre børn. Jeg vil altid være tilstede når vi tager sneglene ude af akvariet, da jeg ikke kan være sikker på, om børnene kan håndtere sneglene, med den forsigtighed de kræver. Dyr giver anledning til spørgsmål fra børnene og derved samtaler, børn og børn imellem, og spørgsmål fra børn til voksen. Jeg skal tilegne mig viden om snegle, så jeg kan understøtte den naturlige nysgerrighed der naturligt vil komme fra børnene, og give dem et kvalificeret svar på deres spørgsmål.

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?

Jeg vil give børnene naturfaglige kompetencer om snegle. Vi vil observere hvordan de ser ud, og jeg vil italesætte de forskellige dele af sneglen. Vi vil undersøge hvad de spiser, er der noget de bedre kan lide end andet?  I gennem de forskellige aktiviteter vi skal have med sneglene, vil jeg italesætte de rigtige fagudtryk (Ejbye-Ernst, N og Stokholm,2015 s 183)

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?

Jeg har fundet et 85 liter stor akvarium, i bunden er der placeret 12 liter kokosmuld som kontinuerligt skal holdes fugtigt. Jeg har i den ene ende placeret en skål beregnet til at lægge maden i. Jeg har fundet en gren og lagt ned til sneglene. Sneglene har behov for tilskud i form af calium, derfor har jeg indkøbt et sepiaskal som jeg har lagt ned i bunden, sepiaskallen er med til at opretholde skjoldet stærk og modstandsdygtig.

Akvariet er placeret i køkkenalrummet, hvor der også er legerum, her har vi mulighed for hele tiden at følge med i sneglenes færden. Jeg vil inddrage børnene i den daglige pasning, de kan være med til at spraye vand rundt i akvariet, og de kan være med til at bestemme hvad vi skal give dem at spise. Børnene skal på skift have en madkasse med hjem, som de dagen efter skal medbringe fyldt med mad til sneglene. På den måde vil jeg forsøge at give dem ejerskab og ansvar for dyreholdet.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

Jeg vil benytte mig af naturvidenskabelige videns former når sneglene skal observeres, Jeg vil italesætte hvordan sneglen ser ud, vi vil finde billeder på ipaden af andre snegle som vi kan sammenligne. Jeg vil printe illustrationer ud der viser sneglens anatomi, og sammen med børnene vil vi finde ud af hvor mund, øjne, bagdel sidder. Og hvad bruger sneglen huset/skjoldet til?

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

I følge Lasse Thomas Edlev kommer naturoplevelser til udtryk i tre faser,

Oplevelses fase, Undersøgelsesfase, refleksionsfase (Edlev, 2019).

Jeg vil være opmærksom på hvordan faserne kommer til udtryk, og hvordan kan jeg se at børn gennemlever disse faser, når barnet endnu ikke har et verbalsprog. Jeg vil have opmærksomhed på om et motorisk aktiv barn, der let lader sig påvirke af impulser fra omverden, kan fordybe sig i sneglene. Vil sneglenes langsomme færden påvirke til ro og fordybelse?

Edlev, Lasse T, (2019) NAtur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard.

Ejbye-Ernst, N og Stokholm, D (2015) Natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag.