Biotop i forandringer

 

Biotop i forandring

 

Biotop i forandring, status

Ugentlig har jeg taget et billede fra samme position i biotopen, de første uger var der stadig blade på brombærbuskene, og det ses tydelig på de seneste billeder, at bladene nu er faldet af, og buskene står klar med nye skud. 

Jeg klippede nogle syrengrene af, de stod med store grønne skud.  Hjemme satte vi grenene i vand, og sammen med børnene hængte vi lidt påskepynt på. 

På vores ugentlige ture til biotopen har vi fulgt med i vegetationen,  vintergækkene står nu i fuld flor, og blomsterne på rød hestehov er så godt som sprunget ud. Pilen står med bløde gæslinger.

Vi har brugt sanser på de seneste ture i biotopen, hvor jeg har plukket vintergækker, som jeg sammen med børnene har duftet til. 

Vi tog en buket med hjem, hvor blomsterne kom vase. Jeg lavede et forsøg hvor jeg puttede lidt rødt frugtfarve i vandet, stik mod mine forventninger blev vintergækkene ikke lyserøde.

Gæslinger har vi plukket, jeg samlede en håndfuld med hjem, som vi har rørt og nulret og duftet til. Ved en sådan aktivt har giver jeg også de yngste børn mulighed for at sanse og dufte til naturen.

At udvælge et naturområde til Biotop og at jeg fast hver mandag har været der.  Når jeg går tur i biotopen, lægger lægger jeg mere mærke til de forandringer naturen byder på, jeg føler en form for ejer fornemmele for stedet. Hvor jeg før italesatte at vi skulle en tur op i kolonihaven, må jeg tage mig selv i at italesætte at området som min biotop.

Når jeg med de mindste i dagtilbud, går ture i naturen, har jeg ikke altid en fastlagtplan for turen. Jeg griber de situationer dagen byder på, og støtter børnene i forhold til deres individulle udviklingstrin. Jeg laver individuelle tiltag og flytter børnene til nærmeste udviklingszone. Jeg har tidligere i et indlæg beskrevet hvordan en gåtur  berører samtlige af de seks læreplanstemaer i de styrkede pædagogiske læreplanstemaer.

Jeg har på de seneste ture i biotopen sammen med børnene, haft fokus på ikke at lade billede dokumentatioen fylde for meget. Jeg har til tider haft så travlt med, at indsamle dokumentation i form af billeder af de naturfænomener vi er stødt på,  at mit nærvær omkring formidlingen og iagttagelsen af hvordan børnene reagere har været tilsidesat

Fastholdelse af intressen for sneglene!

Med de mindste børn i dagtilbud, skal jeg hele tiden have min opmærksomhed rettet på, at de aktiviteter jeg skaber med sneglene, ikke må strække sig over lang tid. I mine overvejelser omkring hvordan jeg fik formidlet udviklingen hos sneglene, var tanken at de skulle indgå i hverdagens rutiner. 

Dagligt efter formiddags frugt, har vi i fællesskab sat sneglene op på bordet.  Her har vi iagttaget hvordan de rasper det grønne lag af agurkerne og spiser det. Vi har set hvordan de udskiller maden igen, når der kom lort ud af hullet ved siden af hovedet, ( ja, jeg skriver og kalder det lort, når jeg er sammen med børnene, for hvad er afføring når man er under 3 år).  Jeg har italesat min katalog viden omkring sneglene, i takt med at vi har oplevet eller set de forskelige elementer (Ejbye-Ernst N, S 60).

Jeg har skabt fortrolighed i det at have et dyr helt tæt på, når sneglene langsomt har bevæget sig hen over bordet og hvor børnene sidder tæt på og iagttager.  Nogle af børnene har taget imod tilbudet, når jeg har villet sætte en snegl på hånden, her har vi undersøgt hvordan den føles at have på hånden, er den kold, varm, galt eller ru. Sammen har vi undersøgt (Ejbye-Ernst N, S 60). hvordan den ser ud underbunden, når den har kravlet på af glasset i akvariet. Når vi har været på tur i naturen og fundet tomme sneglehuse, har vi talt om snegle og at sneglen bor inde i huset. Vi har iagttaget sneglene og fundet ligheder og forskelle fra de snegle vi har i akvariet (klassifisering) (Ejbye-Ernst N, S 60).

Jeg bruger meget sanglege i arbejdet med børnene. Vi har daglig sunget Mariehønen evigglad, hvor jeg eller børnene har haft handskedyr på. En mariehøne og en snegl. Snegle handskedyret, har øjnene siddende på stilke, lige som sneglen i mit dyrehold har. Jeg har flere gange set hvordan børnene lige får lyst til at prikke med en finger til sneglenes øjne, for at se hvordan sneglen trækker følehornene til sig igen. I de tilfælde har jeg brugt handskesneglen, til at illustrer hvor øjnene sidder, så har talt om at det ikke er rart at få en finger ind i øjet.

Børnene har deltaget i at bruse vand med forstøveren ned i akvariet, de har fulgt med i hvor sneglen, var når de kom om morgen, og senere har de set hvordan de ligger gravet ned i mulden. 

I kommende uge, skal de to ældste børn, på skift have en madkasse med hjem. I den skal de dagen efter have mad med, som vi skal give til sneglene. På den måde vil jeg styrke deres ansvar overfor sneglene, og jeg vil forsøge at give dem et ejerskab af snegleholdet.

På et tidspunkt hvor vi arbejder med motorik og taktik sansen, fandt jeg trædepuslespillet frem. Et af børnene finder en af brikkerne frem og viser mig den. Det er en brik hvor der er små snegle på, barnet har ikke så meget sprog endnu, men kunne med kropssprog gøre mig opmærksom på at det var modeller af små snegle som dem vi har i akvariet. Dette eksempel illustrere at barnet overfører de naturfaglige kompentencer fra de observationerne, klassificeringen han har været med til, til de materialer der er omkring ham i blandt andet sansepudsespillet. 

En dag hvor samme barn står og kigger på akvariet, udpeger jeg de to små æg der lå i muldet. Jeg italesatte for ham, at det var æg sneglene havde lagt, og måske kommer der små snegle unger ud af dem. Senere samme dag, finder barnet et lege-æg blandt legemaden, med kropssprog får han formidlet til mig, at det er et æg som de æg der ligger i akvariet.

Referenceliste:

Ejbye-Ernst, N og Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag

Solsikkens livscyklus

 Solsikkkens livscyklus er opdelt i seks faser.

1. Såning af frøet, frøet er omgivet af en hård brun, flødefarvet eller stribet skal. Skallen tjener et beskyttende formål. Når forholdene i jorden er gunstige, med den rette temperatur og fugtighed, spirer frøet.

2. Spiring tager under de rette forhold ca- 5 dage, frøets blødgøres ved fugtigheden fra jorden og tillader at der starter en spiringsproces. Den første rod fra frøet forankres dybt i jorden, og sender en enkelt stamme op af jorden, og kaldes nu en frøplante.

3. I takt med at temperaturen stinger vokser plantens stamme. I jorden udvikler roden sig, ved at udvikle mindre rødder rundt om en midterrod.

4. I enden af stammen udvikles knopper der efter ca. 3 uger folder sig ud og bliver til blomster.

5. Sidst på sæsonen taber solsikken de gule eller brunlige kronbladene. Koppen krymper sammen og der udvikles frø der sidder tæt pakket.

6. Efter ca. 30 dage er frøene modnet og falder af, eller kan pilles ud, gemmes til kommende sæson og genplante.

Litteratur:

https://da.thpanorama.com/articles/biologa/el-ciclo-de-vida-del-girasol-para-nios-y-adultos-con-imgenes.html

Ahorn fra frø til plante

25 dage er gået siden frøet blev samlet op på legepladsen, 

opbevaret fugtig til dagen efter, hvor den blev plantet. 

Planten er de sidste to dage vokset knap 2 cm.

 

Så og Dyrkningsforhold

Hvad skal jeg så mine frø i?

Det vigtigste du skal være opmærksom på når der sås i forkultur er, at der benyttes potter med drænhuller så overskydende vand forsvinder fra jorden.  Start med små potter for så at omplante i takt med, at planterne kræver mere jord og plads. Så-bakker er ideelle hvis du sår små kerner, ofte er der plastik låg til såbakker, alternativ kan man lægge et plastpose omkring. Med et plastik låg over planterne ,vil temperaturen stige, og luft fugtigheden vil bevares, hvilket er godt for tropiske planter (Farrell,H. (2016) s 32)

Så og prikel jord er finkornet jord, der har et næringsforhold der hindre at svide de fine rødder. I forbindelse med omplantningen,  skal man overgår til en god næringsberiget pottemuld.

Alternativ kan man uden, at det går uf over spiringen og senere dyrkningen, benytte emballage fra dagligvarer. Det er vigtig at beholderne er rengjorte inden de benyttes til spirring, Sidder der rester at mad, starter der en forrådnelse proces, hvilket hindre spiringen. Det er vigtig at der laves drænhuller i disse genbrugs beholder (Farrell,H. (2016) s 34).

Klar til såning.

Når du har fundet de beholdere du vil anvende, lavet drænhuller, fylder du beholderen med jord, bank beholderen let ned i underlaget for at hindre lufthuller. Vand jorden grundig igennem, så du undgår at skylle kerner væk i forbindelse med 1. vandning. Kernerne/frøese lægges/sås i en dybde, der er det dobbelte af kernen/frøet. Sørg for at holde jorden fugtig, da frøens/kernens spirrings proces starter når har suget så meget vand til sig, at det sprænger (Farrell,H. (2016) s 40).

Planter i naturen smider frøene i efteråret, og frøet venter med at starte spirringen i foråret.Det er for at undgå at de små sarte planter, går til i de kolde vintermåneder. Efterårets indsamlede frø kan snydes til at tro at det har været vinter, ved at lægge frøene/kernerne på køl i nogle uger (Farrell,H. (2016) s 42).

Litteratur: Farrell,H.(2016) Så dine frø og kerner (s12-40).