Biotop i forandring, status

Ugentlig har jeg taget et billede fra samme position i biotopen, de første uger var der stadig blade på brombærbuskene, og det ses tydelig på de seneste billeder, at bladene nu er faldet af, og buskene står klar med nye skud. 

Jeg klippede nogle syrengrene af, de stod med store grønne skud.  Hjemme satte vi grenene i vand, og sammen med børnene hængte vi lidt påskepynt på. 

På vores ugentlige ture til biotopen har vi fulgt med i vegetationen,  vintergækkene står nu i fuld flor, og blomsterne på rød hestehov er så godt som sprunget ud. Pilen står med bløde gæslinger.

Vi har brugt sanser på de seneste ture i biotopen, hvor jeg har plukket vintergækker, som jeg sammen med børnene har duftet til. 

Vi tog en buket med hjem, hvor blomsterne kom vase. Jeg lavede et forsøg hvor jeg puttede lidt rødt frugtfarve i vandet, stik mod mine forventninger blev vintergækkene ikke lyserøde.

Gæslinger har vi plukket, jeg samlede en håndfuld med hjem, som vi har rørt og nulret og duftet til. Ved en sådan aktivt har giver jeg også de yngste børn mulighed for at sanse og dufte til naturen.

At udvælge et naturområde til Biotop og at jeg fast hver mandag har været der.  Når jeg går tur i biotopen, lægger lægger jeg mere mærke til de forandringer naturen byder på, jeg føler en form for ejer fornemmele for stedet. Hvor jeg før italesatte at vi skulle en tur op i kolonihaven, må jeg tage mig selv i at italesætte at området som min biotop.

Når jeg med de mindste i dagtilbud, går ture i naturen, har jeg ikke altid en fastlagtplan for turen. Jeg griber de situationer dagen byder på, og støtter børnene i forhold til deres individulle udviklingstrin. Jeg laver individuelle tiltag og flytter børnene til nærmeste udviklingszone. Jeg har tidligere i et indlæg beskrevet hvordan en gåtur  berører samtlige af de seks læreplanstemaer i de styrkede pædagogiske læreplanstemaer.

Jeg har på de seneste ture i biotopen sammen med børnene, haft fokus på ikke at lade billede dokumentatioen fylde for meget. Jeg har til tider haft så travlt med, at indsamle dokumentation i form af billeder af de naturfænomener vi er stødt på,  at mit nærvær omkring formidlingen og iagttagelsen af hvordan børnene reagere har været tilsidesat

Fastholdelse af intressen for sneglene!

Med de mindste børn i dagtilbud, skal jeg hele tiden have min opmærksomhed rettet på, at de aktiviteter jeg skaber med sneglene, ikke må strække sig over lang tid. I mine overvejelser omkring hvordan jeg fik formidlet udviklingen hos sneglene, var tanken at de skulle indgå i hverdagens rutiner. 

Dagligt efter formiddags frugt, har vi i fællesskab sat sneglene op på bordet.  Her har vi iagttaget hvordan de rasper det grønne lag af agurkerne og spiser det. Vi har set hvordan de udskiller maden igen, når der kom lort ud af hullet ved siden af hovedet, ( ja, jeg skriver og kalder det lort, når jeg er sammen med børnene, for hvad er afføring når man er under 3 år).  Jeg har italesat min katalog viden omkring sneglene, i takt med at vi har oplevet eller set de forskelige elementer (Ejbye-Ernst N, S 60).

Jeg har skabt fortrolighed i det at have et dyr helt tæt på, når sneglene langsomt har bevæget sig hen over bordet og hvor børnene sidder tæt på og iagttager.  Nogle af børnene har taget imod tilbudet, når jeg har villet sætte en snegl på hånden, her har vi undersøgt hvordan den føles at have på hånden, er den kold, varm, galt eller ru. Sammen har vi undersøgt (Ejbye-Ernst N, S 60). hvordan den ser ud underbunden, når den har kravlet på af glasset i akvariet. Når vi har været på tur i naturen og fundet tomme sneglehuse, har vi talt om snegle og at sneglen bor inde i huset. Vi har iagttaget sneglene og fundet ligheder og forskelle fra de snegle vi har i akvariet (klassifisering) (Ejbye-Ernst N, S 60).

Jeg bruger meget sanglege i arbejdet med børnene. Vi har daglig sunget Mariehønen evigglad, hvor jeg eller børnene har haft handskedyr på. En mariehøne og en snegl. Snegle handskedyret, har øjnene siddende på stilke, lige som sneglen i mit dyrehold har. Jeg har flere gange set hvordan børnene lige får lyst til at prikke med en finger til sneglenes øjne, for at se hvordan sneglen trækker følehornene til sig igen. I de tilfælde har jeg brugt handskesneglen, til at illustrer hvor øjnene sidder, så har talt om at det ikke er rart at få en finger ind i øjet.

Børnene har deltaget i at bruse vand med forstøveren ned i akvariet, de har fulgt med i hvor sneglen, var når de kom om morgen, og senere har de set hvordan de ligger gravet ned i mulden. 

I kommende uge, skal de to ældste børn, på skift have en madkasse med hjem. I den skal de dagen efter have mad med, som vi skal give til sneglene. På den måde vil jeg styrke deres ansvar overfor sneglene, og jeg vil forsøge at give dem et ejerskab af snegleholdet.

På et tidspunkt hvor vi arbejder med motorik og taktik sansen, fandt jeg trædepuslespillet frem. Et af børnene finder en af brikkerne frem og viser mig den. Det er en brik hvor der er små snegle på, barnet har ikke så meget sprog endnu, men kunne med kropssprog gøre mig opmærksom på at det var modeller af små snegle som dem vi har i akvariet. Dette eksempel illustrere at barnet overfører de naturfaglige kompentencer fra de observationerne, klassificeringen han har været med til, til de materialer der er omkring ham i blandt andet sansepudsespillet. 

En dag hvor samme barn står og kigger på akvariet, udpeger jeg de to små æg der lå i muldet. Jeg italesatte for ham, at det var æg sneglene havde lagt, og måske kommer der små snegle unger ud af dem. Senere samme dag, finder barnet et lege-æg blandt legemaden, med kropssprog får han formidlet til mig, at det er et æg som de æg der ligger i akvariet.

Referenceliste:

Ejbye-Ernst, N og Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag

Solsikkens livscyklus

 Solsikkkens livscyklus er opdelt i seks faser.

1. Såning af frøet, frøet er omgivet af en hård brun, flødefarvet eller stribet skal. Skallen tjener et beskyttende formål. Når forholdene i jorden er gunstige, med den rette temperatur og fugtighed, spirer frøet.

2. Spiring tager under de rette forhold ca- 5 dage, frøets blødgøres ved fugtigheden fra jorden og tillader at der starter en spiringsproces. Den første rod fra frøet forankres dybt i jorden, og sender en enkelt stamme op af jorden, og kaldes nu en frøplante.

3. I takt med at temperaturen stinger vokser plantens stamme. I jorden udvikler roden sig, ved at udvikle mindre rødder rundt om en midterrod.

4. I enden af stammen udvikles knopper der efter ca. 3 uger folder sig ud og bliver til blomster.

5. Sidst på sæsonen taber solsikken de gule eller brunlige kronbladene. Koppen krymper sammen og der udvikles frø der sidder tæt pakket.

6. Efter ca. 30 dage er frøene modnet og falder af, eller kan pilles ud, gemmes til kommende sæson og genplante.

Litteratur:

https://da.thpanorama.com/articles/biologa/el-ciclo-de-vida-del-girasol-para-nios-y-adultos-con-imgenes.html

Ahorn fra frø til plante

25 dage er gået siden frøet blev samlet op på legepladsen, 

opbevaret fugtig til dagen efter, hvor den blev plantet. 

Planten er de sidste to dage vokset knap 2 cm.

 

Så og Dyrkningsforhold

Hvad skal jeg så mine frø i?

Det vigtigste du skal være opmærksom på når der sås i forkultur er, at der benyttes potter med drænhuller så overskydende vand forsvinder fra jorden.  Start med små potter for så at omplante i takt med, at planterne kræver mere jord og plads. Så-bakker er ideelle hvis du sår små kerner, ofte er der plastik låg til såbakker, alternativ kan man lægge et plastpose omkring. Med et plastik låg over planterne ,vil temperaturen stige, og luft fugtigheden vil bevares, hvilket er godt for tropiske planter (Farrell,H. (2016) s 32)

Så og prikel jord er finkornet jord, der har et næringsforhold der hindre at svide de fine rødder. I forbindelse med omplantningen,  skal man overgår til en god næringsberiget pottemuld.

Alternativ kan man uden, at det går uf over spiringen og senere dyrkningen, benytte emballage fra dagligvarer. Det er vigtig at beholderne er rengjorte inden de benyttes til spirring, Sidder der rester at mad, starter der en forrådnelse proces, hvilket hindre spiringen. Det er vigtig at der laves drænhuller i disse genbrugs beholder (Farrell,H. (2016) s 34).

Klar til såning.

Når du har fundet de beholdere du vil anvende, lavet drænhuller, fylder du beholderen med jord, bank beholderen let ned i underlaget for at hindre lufthuller. Vand jorden grundig igennem, så du undgår at skylle kerner væk i forbindelse med 1. vandning. Kernerne/frøese lægges/sås i en dybde, der er det dobbelte af kernen/frøet. Sørg for at holde jorden fugtig, da frøens/kernens spirrings proces starter når har suget så meget vand til sig, at det sprænger (Farrell,H. (2016) s 40).

Planter i naturen smider frøene i efteråret, og frøet venter med at starte spirringen i foråret.Det er for at undgå at de små sarte planter, går til i de kolde vintermåneder. Efterårets indsamlede frø kan snydes til at tro at det har været vinter, ved at lægge frøene/kernerne på køl i nogle uger (Farrell,H. (2016) s 42).

Litteratur: Farrell,H.(2016) Så dine frø og kerner (s12-40).

Biotop uge for uge.

 

Fra frø til plante til frø.

Er frø kerner eller er kerner frø?

Når vi har spist frugt eller grønsager, sidder vi ofte tilbage med kerner. Kerner der kan vokse og udvikle sig til nye planter. Formering af planter kan ske på to måder.

Ukønnet hvor, planten udvikler rødder på stængler under jorden eller kønnet formering hvor planten sætter frø.

Hvad er en frø?

Et frø består af kimblade, hvori der er oplagret næring som frøet benytter i spiringsprocessen. Energien er ofte kylhydrater, men kan også være fedt og olie. Når den ophobede energi er brugt i forbindelse med spiringsprocessen forsvinder kimbladene. 

En botaniker opdeler planterne efter hvor mange kimblade de har. Græsser er enkimkladede planter, og de fleste blomster er tokimbladede  Farrell, H.(2016) s. 14.

Kimen er en lille miniplante, bestående af kimrod.  Med en kort stængel forbindes kimroden til kimknop hvor de første blade anspores (Farrell,H. (2016) s 15.)

Kimen bliver beskyttet af en frøskal, tykkelsen på frøskallen variere og er afgørende for hvor let frøet har ved at optage vand der er afgørende for, at spirringen kan sættes igang (Farrell,H. (2016) s 15.

Når så spiringen er godt i gang, vokser der en plante frem, og hvad er det så for en størrelse?

En plante består af blomst, stængel og rod. Roden er hæftet i jorden, stænglen transportere næring så planten kan udvikle sig, og for de fleste planters vedkommende udvikles der blomster, der efter blomstring efterlader frø. 

Frøplanter deles i to grupper, der er de nøgenfrøede som er nåletræerne, der danner kogler hvori frøene ligger og falder ud når koglen åbner sig,  og der er de dækfrøede. I de de dækfrøede planter dannes en kerne af frugtkød rundt om frøene som beskyttelse (Ejebye-Ernst, N og Stokholm, D (2015) s. 84).

Hvordan formere planten sig?

Der findes flere måder hvorpå planter formere sig.  Fugle eller andre dyr der spiser frugt eller bær fra planter, deltager i formeringe af frøene. De kerner der ikke fuldt ud bliver fordøjet, udskilles gennem dyrenes efterladensskaber i naturen. Kernerne har rig mulighed for at udvikle sig til nye planter, da de så at sige plantes i deres eget gødning. Andre frø spredes ved hjælp af vinden, som mælkebøttens hvide faldskærmsligende frø, der ved den mindste brise bringer frøet langt omkring (Farrell,H. (2016) s 16.)

Når frø ligger i hvile, mister de 85-90 procent af den fugtigheden, der er med til at sætte gang i spiringsprocessen.  Derefter spirer frøet først når forholdene er helt rigtige, det handler om den rette temperatur og fugtighed. Det første der sker når frøet er lagt i jorden, er at det begynder at optage vand. Små huller i frøskallen får vandet til at trænge ind og frøet vil svulme op og åbne sig endnu mere. Herefter øges muligheden for at frøet optager ilt fra jorden, der opstår en kemisk reaktion, hvorved oplagsnæring omdannes til kulhydrater. Disse kulhydrater er næring til kimen, der danner nye celler hvorved kimroden presses ud i jorden og forankre frøet i jorden, efterfølgende forgrener roden sig og øger mulighederne for at optage vand og næring (Farrell, H. (2016) s 18.)

Fotosyntese.

Når vand, sollys og luftens kuldioxid, bliver til energi og næring til planter er der tale om fotosyntese.

Alle grønne planter bruger solens lys til at omdanne luftens kuldioxid til ilt.

Planter har brug for næring for at kunne udvikle sig, solens energi/lyds gør det muligt for planten at sætte kuldioxid og vand sammen, i denne proces dannes der druesukker og ilt, som de byggesten der skal til for at planten udvikler sig( skoven-i-skolen).

.

Litteratur:

Ejbye-Ernse, N og Stokholm, D. (2015) Konkrete videns og færdighedsområder. Hans Reitzels Forlag

Farrell, H. (2016) Så dine frø og kerner (s.12-40) Samvirke

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese

Plantehold 1. blokindlæg

Frø fra vilde plante 

1. Grankogle
2. Fyrkogle, 
3. Hybenrose, mariebær,
4. Frø fra ellekogle
5. Ahorn

Begrundelse for valg frø fra disse 5 planter:

Da jeg i forbindelse med en aktivitet fra Biotop opgaven, hentede forskellige kogler ind, åbnede koglerne sig, og frøene dryssede ud. Ahorn frøene fandt jeg sammen med børnene på legepladsen, der var små grønne spirer på dem, så jeg opbevarede dem fugtigt til følgende dag hvor jeg såede dem.

Grankogle frø

Ahornfrø med små grønne spirer

Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskuffen / krydderihylden

1. Boghvedekorn
2. Hørfrø
3. Peberfrugt
4. Tomat
5. Honning melon
6. Æblekerner
7. Avokado

Avokado sten sat til spirring.

Kerner fra tomat, sås på papiret.

Billede af tomatpakken, så jeg kan huske hvilken tomat der er jeg har sået.

Vi prøver at putte jord ned i peberfrugten, istedet for at fiske frøene us og lægge dem i jorden

Begrundelse for valg af eksperiment af frø fra disse 6 planter:

Jeg fandt frem hvad jeg havde af frø i køkkenskuffen. Jeg har for flere år siden sået hørfrø, i forbindelse med, at jeg skulle bruge frøstanden til dekorative formål. Kan huske hvor flot blå/lilla plantens blomster fik, og frøstanden blev brugt i juledekoratioer.

Tomat og peberfrugt, er dagligt med blandt de grønne snaks børnene tilbydes sammen med rugbrød, og det bliver nærværende når børnene kan være med til at følge spirringen og om- og udplantningen og forhåbentlig høsten.

Da vi en dag fik honning melon, var der en af børnene der fangede en kerne der hang fast i melonkødet, det var derfor oplagt at finde flere kerner og så dem. Jeg har sået og markeret hvilke kerner jeg snittede lidt i den hårde overfalde før såning og hvilke der blot blev puttet i jorden. Jeg vil nu følge med i om der er forskel på tidspunktet for spirerring.

Avokado er valgt da jeg lige havde lavet en salat og stod med fire store kerner. 

Frø fra Frøposer

1. Karse
2. Purløg
3. Zennia 
4. Solsikker
5. Bønner
6. Pluk Salat
7. Kartofler

Med dagplejebørn og lige op til påske er det oplagt at så karse, 

derudover har vi sået purløg som vi senere vil klippe til en portion æggekage.

Solsikker er også er must, at så med et barn, planten skyder en vældig fart og vokser hurtig barnet over hovedet.

Bønner har jeg sået i jord, og vil senere så i et syltetøjsglas, så børnene kan følge spiringsprocessen.

Zennia er valg da det er min absolutte sommer-favorit-snitblomst, med de mange skønne klare farver. Jeg samlede sidste år før fra de afblomstrede planter, disse frø har jeg sået sidestillet med frøene fra pose, for at se om jeg fremadrettet lige så godt selv kan samle frøene.

Zennia frø samlet sensommer 2020, og opbevaret Mørks og tørt i en kaffefilter.

Pluk salat er sået med tanke om, at det skal spises af sneglene. og derefter så et nyt hold i mulden fra senglene.

Kartofler kar vi sat i et par kartoffelspande, så kan vi følge med i hvornår og hvordan de spirer, gror og sætter kartofler, vi kan løfte den indereste potte op og der er skåret huller så vi kan se ind til kartoflerne, vi vil til sidst høste og spise kartoflerne til frokost.

Der er sået solsikker og sat kartofler

Styr på hvem der har sået!

Karse projekt der er placeret på bordet hvor vi spiser, nederst til højre ses tydelig hvordan karsen rækker efter lyset fra vinduet.

Kompetencemålet:

Jeg skal som pædagogstuderende kunne udvikle pædagogiske forløb med et naturfagligt udgangspunkt med fokus på alle målgruppens naturoplevelser og naturforståelse i uderummet. Jeg skal kunne omsætte naturfaglig teoretisk viden, tilrettet den udvalgte målgruppes forudsætninger. 

Didaktiske overvejelser.

Med inddragelse af mine dagplejebørn, er målgruppen for nogle af mine spirings eksperimenter børn i alderen 1-3 år. Jeg har gjort mig overvejelser om hvilke planter det vil være hensigtmæssigt og søgt inspiration i børn og haveliv.

Karse giver et hurtig resultat, og processen kan følges dag for dag. Mine didaktiske overvejelser omkring karsen er, at vi dagligt vil så en lille ny portion karse, og løbet af en uge vil vi kunne klippe karse som tilbehør til frokosten.

Mine overvejelser med Solsikken er, at børnene oplever hvor hurtig de vokser på kort tid, med en målestok vil vi markere væksten på en dag, to dag og en uge. Hen på sensommeren høster vi solsikken, gemmer nogle frø, og sammenligner med de frø vi har undladt at så, for så at fylde posen op med frø, til kommende sæson, inden vi med de resterende frø vil lave fuglemad, for på den måde at opleve livscyklus for solsikkefrøet (Børn og haveliv s. 7).

Jag satte markeringer ned for at kunne huske hvad og hvor der forskellige ting var sået.

Kommende blok indslag vil omhandle

1. Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Formeringsformer. Angiv litteratur og eventuelle links
2. Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat
3. Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på bloggen og læg fotos eller film af udviklingen i planteholdet der også
4. Der vil komme blokindlæg omkring et spirings forsøg med en bønne, hvor vi ser forvandlingen dag for dag.

Litteratur:

Ejbye-Ernst, N og Stokholm D (2015) Natur og udeliv, Uderummet i pædagogisk praksis. Kap, 5.1 s 81.108. HAns Reitzels Forlag.

https://www.oekologi.dk/download/Boern_og_haveliv.pdf

Snegle-Lego-House

 Pædagogisk aktivitet med Vores sneglehold.

Børn i dagpleje er de yngste børn i dagtilbud. Der er fra barnet starter, til det slutter kontinuerligt  brug for sprogstimulering, til det benytter jeg sanglege og ved at børnene er fortrolige med det.

Sammen vil vi synge sangen, Mariehønen evigglad, og jeg vil benytte de handske dukker jeg har, en som mariehøne og en som sneglen. Mens vi synger sangen vil jeg lade de to handskedukker gå hen over et grønt filtstykke der er udklippet som et blad.

Dagligt i forbindelse med formiddagsfrugt/mad synger vi.  Børnene er fortrolig med at vi i forbindelse med sang,  benytter forskellige hæklede dyr, der svarer til de sange vi synger ( en hæklet edderkop, når vi synger lille Peter edderkop)

Børnene får også selv lov at benytte handskerne med mariehønen og sneglen, mens vi synger.

Når vi har sunget Mariehønene evigglad vil jeg tage sneglene op på bordet, lægge lidt agurk, og lade børnene iagttage når sneglene langsomt bevæger sig og når de spiser. Jeg skaber derved mulighed for at børnene kan iagttage sneglene på tæt hold, og med mulighed for at røre eller hvis de vil, sidde med sneglene på hånden. (Børn og unge 2012)

Jeg skal i forbindelse med aktiviteterne være omkring børnene og sneglene hele tiden, dels for at sikre at børnene behandler sneglen med forsigtighed, og for at støtte op om at børnene bliver fortrolige med snegle. 

Modsat en lille kattekilling, er sneglene ikke små nyttede, bløde dyr der appellere til at blive kælet med. Jeg har ikke betænkligheder med at skulle håndtere sneglene, hvilket er befordrende og understøtter børnenes naturlige facination af dyr (Ejbye-Ernst 2015, s 110). 

Med det kendskab jeg har til mine DP børn og tålmodighed, er der brug for at skabe en aktivitet, der ikke løber over for lang tid. Nogle børn mister efter 10 minutter interessen for hvad der skal ske, de bliver urolige og ukoncentrerede. Med udgangspunkt i disse erfaringer, vil jeg lave en aktivitet hvor de største børn kan være med i opstarten og senere se det færdige resultat. 

De gange vi har haft sneglene ude, at kravle på bordet foran os, har jeg erfaret at det tager lang tid, før de  rigtig går igang med at bevæge sig, og da har børnene mistet tålmodigheden. Jeg vil derfor lave en stopmotionfilm, hvor børnene kan være med til at bygge kulissen op i lego, efterfølgende kan de være med til at sætte sneglene ned i kulissen, der hvor de syntes de skal placeres. Scenen kommer i kassen uanset om børnene er der eller ej. Efterfølgende kan børnene så se filmen, og fornemme hvordan sneglene kommer omkring i det opbyggede snegle-lego-House. 

Et af mine mål med snegleholdet er, at se om sneglenes rolige bevægelser, kan påvirke børnene til at være rolige når de sidder med sneglene på hænderne.

Jeg vil observere de tegn der kommer fra børnene omkring opdagelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen (Edlev L,T 2015, 61-62). Hvilke faser fremkommer tydeligst, og hvordan ser jeg faserne hos de børn der ikke har et verbalt sprog.

Da vi talte om hvad det legehus vi byggede skulle bruges til, udvidset det ældste barn bekymring, idet han sagde at sneglene jo ikke kunne komme op på taget af huset, da de ingen ben har.  Et tegn på at han er i refleksionsfasen( Edlev, L,T s 62).

Det er mig der har ansvaret for at tage vare på snegleholdet, jeg sørger for at de får mad og for daglig vandforstøvning. Det med vandbestøvningen gør jeg ofte når jeg ser et af børnene står og iagttager akvariet. 

Studiet til stopmotionfilmen placerede jeg et rum vi ikke benytter. På den måde undgik jeg at skulle holde kig med det når børnene var i samme lokale. Da børnene fik middagslur, kiggede jeg til sneglene, der havde ikke flyttet sig meget. Jeg havde haft overvejelser om lokalet muligvis var for kold. Jeg flyttede det hele ind i opholdsrummet, og sneglene begyndte at rører mere på sig. 

På skift skal børnene have en tom madkasse med hjem, dagen efter skal de medbringe den igen, nu med det mad vi skal give til sneglene, på den måde vil jeg inddrage børnene i ansvaret for at de får mad. Vandforstøveren står ved siden af akvariet, og når jeg ser et barn forsøge at bruge forstøveren, hjælper jeg med at løfte låget, så de kan forstøve ind til sneglene.

Litteratur: 

Børn og unge 2012 nr 18. Tema : Dyr i Pædagogik. Dyr er en øjenåbner.

Edlev L,T. 2015. Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard

Ejbye-Ernst, T og Stokholm, D (2015). Natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag

Biotop forandring uge for uge

 

Hvad kan jeg bruge skygger til sammen med mine dagplejebørn.

På en solskinds dag i februar, gik jeg tur med mine dagplejebørn. På væggen vi gik langs med, kunne vi se hvordan solens stråler skinnede, og vores kroppe dannede skygger der bevægede sig. Jeg lavede forskellige bevægelser/figurere der som skygger kunne ses på væggen. De to ældste børn opfangede, at det var mine bevægelser der kunne ses på væggen, de deltog selv med at lave skygger af kroppen.

Efterfølgende har jeg reflekteret over det med de korte eller lange skygger og hvordan er det nu kl 12.00,  hvor der ikke rigtig fremkommer skygger af kroppen idet solen står højt på himlen gælder det kun til somme solhverv?

Jeg satte mig for at at lave et naturvidenskabelig projekt sammen med dagplejebørnene, med fokus på solen og dens skygge.

SMTTE

Sammmenhæng:  

Med smttemodellen som didaktiskværktøj vil jeg lede og udvikle et pædagogisk forløb med fokus på sol og skygge.  Projektets målgruppen er min dagplejegruppe bestående af 5 børn, i alderen 1 til 2,11år, der alle er godt bekendt med at være i uderummet, dels på gåture, hjemme i haven og nu siden valgfri modul i BIPTOPEN.

Mål:

At lave et solur, og gøre børnene bevidste om at solen flytter sig. Udvikle aktiviter sammen med børnene hvor vi leger med solens skygge.

Tegn:

• At børnene efterfølgende gør opmærksom på når vi møder skygge
• At de bliver opmærksom på selv at lave skygge med kroppen.
• At børnene benytter soluret til at orientere sig om vi snart skal spise.

Tiltag:

• Lave et solur på en papskiven, efterfølgende overføre linjerne til 
• et transportabel solur, hvor de fire verdens hjørner er indtegnet.
• Når solen står lidt højere på himlen, hen mod sommer, skal der laves et sol ur i haven, hvor der er indtegnet symboler for leg, frokost, middagshvil og eftermiddags frugt.
• Sætte sortplastik for ruderne på en solskinsdag, lave et hul med en diameter på 10 cm,  så de kan se solstrålen flytter sig.
• Tilegne mig viden solens placering på himlen vinter og sommer.

Evaluering:

Jeg har ikke endnu kunnet afprøve soluret helt med børnene, jeg er afhængig af solskins vejr og en dag hvor børnene er i stand til fordybelse. Årstiden gør at solen står lavt på himlen og derfor er den ikke så længe i min smalle have.  

Børnene har vist intresse når jeg har vist dem silhuetter af os på vejen. Jeg har vist hvordan jeg med hænderne kan lave profil og skygge på muren, og jeg har iagttaget at det ældstebarn en dag selv forsøgte at lave skygger.

Jeg har endnu ikke afprøvet at sætte sort plastik for ruderne, opnåede dog at optegne solfeltet en dag. desværre var der et barn der slettede alle spor.

Soluret i haven må vente til længere hen mod sommer.

    Fremstilling af solur.

Midt i februar,  skinnede solen fra en skyfri himmel, dog stod solen ikke så højt på himlen, at jeg kunne lave uret alle steder i haven, men på terrassen ramte solstrålerne kl 9,45, så jeg satte igang med at fremstille et solur.

Jeg brugte en pap tallerken, hvori jeg stak en blyant igennem i centrum, for hver time der gik markerede jeg hvor skyggen var. Jeg indstillede en alarm for hver time der gik, så jeg ikke missede et klokkeslet.

Jeg lavede en stor rund skive i en tynd MPF plade

 

  Linjerne fra papskiven, overførte jeg på den store skive i MPF panden

Nu afventer jeg en solskinsdag så jeg med et kompas kan få markeret nord, syd, øst og vest.

Aktiviteterne med sol og skygge.

Kl 9.00 tegnede jeg et omrids af hvor solen ramte på køkkengulvet, desværre blev stregerne slettet, og vi fik ikke mulighed for at se hvordan sol feltet flyttede sig.

Så da vi kom ud tegnede jeg kl. 9.30 op hvor skyggen ramte når barnet stod på det markerede felt.

Kl 10.00 tegnede vi igen et omrids af et barn der stor på det markerede felt

Kl 10.30 tegnede vi det blå omrids. Der er ikke billede af det.

Først kl 12.00 fik vi tid at lave det sidste omrids, der var nu gået en time siden sidst tegnede, og det ses tydeligt at der er gået længere tid mellem de to sidste omrids.

På gåturen stoppede jeg børnene op, for at vise dem hvordan deres kroppe danner skygger på gaden. Det var ikke alle børn der fangede at det var egne skygger de kunne se, jeg lavede nogle "sprællemænd", så de kunne fornemme hvordan mine bevægelser kunne ses i skyggerme.

Hjemvendt fra turen så jeg det ældste barn lave skygger med hånden på muren. Et eksempel på hvordan han flyttede sig fra akkommodation til assimilation læring. (Edlev, L.T.  2015, s 53-55)

Litteratur: Edlev, Lasse Thomas (2015) Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard